Vi lever idag i en verden, hvor folks anlæg i mange tilfælde handler om et tv eller et mikroanlæg. Dette mener jeg, i de fleste tilfælde, ikke skyldes en manglende interesse for lyd - folk er gennem 90´erne blot blevet et offer for livsstilsreklamer der dikterer, at ens hjem bør ligne noget fra Bo Bedre - og dér hører sig bestemt ikke store højtalere m.m. til!? Kort sagt, folk køber anlæg med øjnene - ikke ørene. F.eks prøver man jo heller ikke sko på hænderne, blot fordi skoene er pæne - vel!? Dette kan, for en hifientusitast, synes en smule groteskt.

Jeg forstår desuden heller ikke folk, der kun kan holde ud at høre deres 10 mest perfekte indspilninger på deres anlæg. Det ironiske er, at det ofte har været referencen under udviklingen af disse anlæg. Der findes jo utallige eksempler på fantastisk musik, som ikke er indspillet i ypperste kvalitet. Jeg synes faktisk ofte at disse reference plader indeholder det mest kedelige musik. Tag f.eks på en Hi-Fi messe. Er det som regel ikke dette røvballe musik i lagkageproduktioner der spilles!. Og hvorfor?
Kan dyre anlæg ikke spille almindelig musik, den musik vi alle hører og holder af? De rå og beskidte indspilninger som sætter vores hjerne i læder og nitter, og de smukke vi hører i ensomhed, med bævrende underlæbe - svaret er engang i mellem "nej"! Derfor bør man altid i forbindelse med køb af anlæg lytte til en masse varieret musik - og danne sin helt egen mening om lyden.

< 1 2 3 >